Mistænkt for bankrøveriet i Tylstrup
Bankrøveriet mod Nørresundby Bank i Tylstrup er stadig ikke opklaret. Politiet interesserer sig bl.a. for flugtfangen Hans Enrico Nati, der stak af fra arresten i Århus d. 1. juli.
Flugtfange jagtes
Jagten på flugtfangen er stadig uden resultat.
Og til trods for Natis karakteristiske udseende, så er der ikke mange, der mener at have set ham.
Få henvendelser
Østjyllands Politi har i hvert fald ikke fået mange henvendelser, siden den berygtede flugtfange stak fra arresten i Århus den 1. juli.
Holder øje med tilholdssteder
Ifølge politikommissær Jens Peter Andersen kan man i øjeblikket ikke gøre meget andet end at opsøge de adresser, som Nati normalt har tilknytning til.
To bankrøverier
Til gengæld interesserer man sig for de bankrøverier, der i øjeblikket sker rundt om i Jylland. Torsdag gik det ud over Handelsbanken i Sunds ved Herning og mandag var det Nørresundby Bank i Tylstrup ved Aalborg.
Nati kan være manden
Ud fra signalementet kan det ikke udelukkes, at det kan være flugtfangen, der har forsøgt at skaffe sig penge.
- Vi undersøger det, men man skal selvfølgeligt passe på, at fantasien ikke løber af med en, siger Jens Peter Andersen.
Ring til 114
Politiet vil stadig gerne i kontakt med eventuelle vidner til bankrøveriet mod Nørresundby Banks filial i Tylstrup i mandags.
Politiet kan kontaktes på telefon 114