Mor har ikke set sine børn i to et halvt år
En ny skilsmissepakke er på vej, den skal sikre børnene når det handler om myndighed og samvær med forældre. Men der er ingen hjælp at hente for de børn der allerede HAR mistet kontakten til deres mor eller far.
En ny skilsmissepakke er på vej, den skal sikre børnenes vilkår, når det handler om myndighed og samvær med forældre. Men der er ingen hjælp at hente for de børn, der allerede har mistet kontakten til deres mor eller far.
Lonnie Bjørnlund fra Aalborg har ikke set sine børn i to et halvt år.
- Jeg føler mig magtesløs, at jeg ikke kan gøre noget. Og de ting, jeg gør, virker ikke.
Lonnie har forsøgt alt. Hendes sag har været i både Statsforvaltningen, foged- og landsretten - den er blevet anket og afvist. Hver gang med svar om, at det er børnene selv, der ikke ønsker samvær.
TV2 sætter i serien "Med Børnene som Våben - Krigen fortsætter" fokus på børn der har mistet kontakten til sine forældre. Statsforvaltningen traf i 2011 beslutning i cirka 800 sager om at give den ene forælder suspension af samvær.
Myndighederne har i dag ikke mulighed for at følge børnene efter de er blevet frataget retten til at se forældrene, men Statsforvaltningen ønsker en lovændring, så de i fremtiden kan tjekke om beslutningen var den rigtige.
Det er statens pligt at sikre, at barnet har mulighed for at se begge forældre. Den eneste grund til undtagelse er hvis det ikke er i barnets tarv eller bedste interesse.
Det er endnu ikke lykkedes nogen af de medvirkende i TV2-programmet at få kontakt til sine børn.
Hele programmet "Med Børnene som Våben - Krigen Fortsætter" kan ses på TV2 i aften klokken 20.50.