Mors/Thy budt på buffet af kolde kontanter

Håndboldklubben får økonomisk indsprøjtning på 300.000 fra nordjysk erhvervsmand.

Christian Lindberg Olsen, indehaver af restauranten Belle Epoque i Nykøbing Mors, har besluttet sig for at give den lokale håndboldklub 300.000 kroner. Det skriver Morsø Folkeblad.

- I dagligdagen er jeg ikke voldsomt interesseret i håndbold, men det er altid sjovt, når den lille er i stand til at tirre de store - og der har Mors-Thy gjort det vanvittigt godt, og det var ærgerligt, at holdet ikke kom i finalen, siger Christian Lindberg Olsen til dagbladet.

Det er dog ikke alene for sine blå øjnes skyld at erhvervsmanden sprøjter kapital klubben.

- Mors-Thy er nok det bedste brand for Mors i år, og jeg håber da, at jeg ved at støtte klubben kan være med til at promovere øen og dermed også Belle Epoque, siger Christian Lindberg Olsen til Morsø folkeblad.


Seneste nyt

fra Nordjylland