Mors/Thy tabte kampen om slutspillet

Inden den sidste spillerunde i Herre Håndbold Ligaen stod kampen om den sidste slutspilsplads mellem fire hold.

De sidste to hold er fundet til slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.

Viborg HK og Århus Håndbold vandt onsdag aften over henholdsvis Skjern Håndbold (27-24) og KIF Kolding (29-22) og sikrede sig dermed pladsen som nummer syv og otte i grundspillet, som nu er slut.

Til gengæld blev Mors-Thy Håndbold og Nordsjælland Håndbold sorteper i slutspilskampen.

Førstnævnte tabte 24-30 til Aalborg Håndbold og sidstnævnte 32-35 til Team Tvis Holstebro.

Sikkert blev det også, at Lemvig-Thyborøn skal en tur ned i næstbedste række efter at være sluttet som nummer 14 og sidst.

Onsdag takkede Lemvig-Thyborøn af med et 25-39-nederlag ude til AG Københavns mestre, der for længe siden havde sikret sig førstepladsen i grundspillet.

De to grupper i slutspillet ser ud som følger:

Gruppe 1:

AG København.

Team Tvis Holstebro.

Skjern Håndbold.

Århus Håndbold.

Gruppe 2:

KIF Kolding.

Bjerringbro-Silkeborg.

Aalborg Håndbold

Viborg HK.


Seneste nyt

fra Nordjylland