Mota sendt fra træning før tid

AaB's angriber José Mota blev sendt i omklædningsrummet før tid under onsdagens træning i Spanien.

José Mota havde problemer med at holde albuerne ind til kroppen under onsdagens træning. Først gik det ud over Thomas Augustinussen, og senere blev anfører Danny Califf ramt i hovedet af José Motas løftede albue.

Det fik træner Erik Hamrén til at forlange en undskyldning fra Mota. Den fik han ikke, og så blev José Mota sendt fra træningsbanen 10 minutter før resten af truppen.

Optrinnet skabte ifølge TV2/Nords udsendte reporter en lettere dårlig stemning rettet mod angriberen.
José Mota trænede i går for første gang med resten af truppen efter en længere skadesperiode.


Seneste nyt

fra Nordjylland