Motorsportskomet vinder debut på Silverstone

Den nordjyske racerkører Marco Sørensen fik en fantastisk debut i F3 Euroserien. På silverstone i England var nordjyden hurtigste mand.

Marco Sørensen vandt lørdagens F3 Euroseries sprint løb på Silverstone i England . Fra en startposition som nr. to tog nordjyden fronten allerede inden første sving, og her blev han løbet ud.
Marco Sørensen kunne i det meste af løbet brillere med at sætte hurtigste sektor tider og endte også med at sætte hurtigste omgangstid.
 
Den unge nordjyde har ikke haft meget tid til at vænne sig til bilen. I den officielle test op til løbet om fredagen nåede han kun af få kørt 16-omgange, men det ser nu ud til at nordjyden har fundet sig til rette.

- Jeg havde virkelig ikke troet, at jeg fandt farten allerede i mit først løb. Jeg havde virkeligt forventet pres bagfra fra både Daniel Juncadella og Roberto Merhi, men i stedet kunne jeg for hver omgang øge mit forspring ned til dem, siger Marco Sørensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland