Motorvejen spærret af lastbil

Motorvejen ved Haverslev var mandag morgen blokeret af en lastbil.

Motorvej E 45 var mandag formiddag spærret i nordgående retning mellem frakørsel 33 Haverslev og frakørsel 32 Sønderup. En lastbil holdt på tværs af motorvejen, og det gav kødannelser. Lastbilen ramte omkring kl. 08.30 autoværnet, sandsynligvis på grund af det glatte føre, og gled rundt, så den spærrede begge spor.

Politiet fik skubbet lastbilen ud i nødsporet, men kort tid efter skete et uheld længere syd på, hvor to biler kørte ind i hinanden. Det betød flere kødannelser.

I en periode blev trafikken ledt af motorvejen og på Roldvej.

Mandag morgen var en bil også havareret i Limfjordstunnellen. Det skete i sydgående spor, og det ene spor var spærret i et stykke tid - til gene for trafikken.


Seneste nyt

fra Nordjylland