Nægter hærværk

 Nægter hærværk

En 37-årig mand nægter sig fortsat skyldig i at have ødelagt værdier for over 400.000 hos sine tidligere svigerforældre. Det fortæller NORDJYSKE.

Det første af tre retsmøder om et omfattende hærværk for 400.000 blev holdt onsdag.

Her fastholdt en 37-årig mand fra Mariager-kanten sin uskyld. Han står tiltalt for 8. juni 2007 at have smadret sine forhenværende svigerforældres hjem, som ligger ved Døstrup.

Der blev i alt ødelagt inventar for 400.000 kroner under det grove hærværk. Fredag falder der dom i sagen, men inden skal i alt 12 vidner afhøres.

Tiltalen kan give op til fire års fængsel, hvis den 37-årige far til to bliver dømt.


Seneste nyt

fra Nordjylland