Narkofangst har forbindelse til tidligere fund i Himmerland
Den historiske narkofangst i Nordjylland i dag, hvor 10 personer blev anholdt under en storstilet razzia mod flere adresser i Vendsyssel, har forbindelse til tidligere fund i Himmerland i 2007. Se mere i klokken 19.30 på TV2/NORD
Politiet slog tirsdag eftermiddag til på seks adresser, hvor de beslaglagde store mængder af stoffet skunk.
Nu oplyser Frank Olsen fra Nordjyllands Politi, at fundene har forbindelse til fangster i Himmerland i 2007.
Her nedbrændte en ejendom ved byen Hvilsom fordi produktionen overbelastede de elektriske installationer - og så sent som den 29. april i år blev der i yderligere 4 huse fundet store mængder skunk.
- Det er efter min mening meget organiseret. Det er personer med vietnamesisk baggrund, der står bag. De har været meget diskrete og omhyggelige i måden, de har styrket skunken på, siger Frank Olsen fra Nordjyllands Politi til TV2/NORD.