Narkotest til bilister

Stor succes med narkotest til bilister i landsdelen. Tre gange så mange bilister er gået i fælden, i løbet af dette år.

<b>Tre gange så mange fanget</b>
Nordjyllands Politi har indført en ny narkotest til bilisterne, og det har givet pote. Antallet af bilister med stoffer i blodet, er eksploderet i forhold til sidste år.
64 bilister i år er taget med stoffer i blodet. Sidste år fandt politiet kun 20.

<b>Ny narkotest</b>
Forskellen er en ny narkotest, som politiet har indført. Det skriver P4 Nordjylland.
Den ny narkotest virker øjensynlig og vicepolitikommissær Jens Therkeldsen fra Nordjyllands politi siger om de mange flere bilister med stoffer i blodet:

- De har nok også været der tidligere, men jeg er overbevist om, at vi får fat i mange flere af dem, efter vi er begyndt at bruge denne her metode.

Politiet indførte den ny narkotest i foråret 2008.