Foto: Tv2nord.dk

Nej tak til amatører

Teater Talent Nord bliver en realitet i 2013, men det bliver uden Amatørteatret Fyrkatspil.

Fritids- og Kulturudvalget i Mariagerfjord Kommune vil gerne satse på talentlinjen Teater Talent Nord i 2013, men det bliver uden amatørteatret Fyrkatspil.

Det skriver NORDJYSKE.

De ville ellers gerne overtage ansvaret for at udklække nye teatertalenter.

- Vi sigter mod en ny aftale i 2013, som er forankret i professionelt teater, og så dur det ikke at have et erklæret amatørteater med på vognen. Vi risikerer nemt at miste den statslige refusion, siger udvalgsformand Jørgen Pontoppidan (Venstre) til NORDJYSKE.