LIGE NU:

Nej til skovbegravelser

Det bliver ikke i denne omgang muligt at blive begravet i skoven i Frederikshavn Kommune. I dag sagde flertallet i Plan- og miljøudvalget nemlig nej.

Udvalget behandlede en ansøgning fra foreningen Løvfald, der i flere år har arbejdet for at gøre det muligt at blive begravet uden for de officielle kirkegårde. Som for eksempel her i Sæbygård Skov.

Og da Folketinget for et par uger siden vedtog en lov om alternative begravelsespladser, vejrede foreningen morgenluft.

Men i Plan- og miljøudvalget stemte kun de tre socialdemokrater for, mens udvalget øvrige fire medlemmer var imod.

- Der findes i forvejen velfungerende, grønne områder på kirkegårdene, siger formanden for udvalget, John Christensen (Venstre), som begrundelse for at afvise ansøgningen.