Nemmere at blive stedt til hvile på havet
Drømmer man om at få spredt sin aske ud over havet, når man skal herfra - i stedet for at blive sænket i jorden - så er det nu blevet meget nemmere. Nye regler fra Kirkeministeriet betyder nemlig, at man faktisk slet ikke længere skal bede om lov til at f
Før årsskiftet skulle man søge Kirkeministeriet om tilladelse til at få spredt sin aske ud over havet. Nu er det nok, at afdøde har nedfældet sin sidste vilje - og ønsket om vandet som sidste hvilested - på skrift. Det kan man enten gøre på en formular, man kan hente hos medlemmer af Danske Bedemænd, på Kirkeministeriets hjemmeside eller blot på et underskrevet notat.
Flere til søs
Hejslet Begravelsesforretning i Sæby står årligt for cirka 30 begravelser på vandet. Og her forventer man, at de nye, forenklede regler kan få flere til at ønske en begravelse til søs.
- Udover at det er blevet nemmere, kan der også være et økonomisk incitament til at få asken spredt ud over havet. Det koster både at få urne i jorden, at få gravsten og at få sænket kiste i jorden. Og så kan det koste ekstra, hvis gravstedet skal vedligeholdes. Så det er rigtig mange penge, man kan spare, siger bedemand Frank Hejslet.
Regler for spredning
Hvis den sidste rejse skal foregå til søs, skal pårørende huske, at askespredningen skal foregå over åbent hav, og så skal urnen tages med ind på land igen, så der ikke er risiko for, at den skyller op på stranden eller havner i fiskeres net.