Foto: Tv2nord.dk

Nibe Festival offentliggør seks nye navne

Flere hitleverandører er tilføjet plakaten for dette års udgave af Nibe Festival.

Festivalgængere med smag for nye danske hits bør overveje at drage til Nibe først i juli. Der er nemlig flere danske hitmagere, der gæster Skalskoven i forbindelse med Nibe Festival 2015.

S!vas, Go Go Berlin, Julias Moon, The Minds of 99, Djämes Braun og Kesi er alle blevet tilføjet programmet, der i forvejen byder på navne som Dizzy Mizz Lizzy, TV-2, Suspekt og Kim Larsen.

Besøgende på Nibe Festival kan derfor med stor sandsynlighed se frem til at kunne danse, synge og feste med til sange som "Det Gode Liv," "Castle Made of Sand," "Lipstick Lies," "Kom og Giv Mig Alle Dine Penge," "Ku' godt," og "Det er Knud, som er død."

Nibe Festival finder sted 1.-4. juli.