Niels Juel trækker sig
Det har været en dramatisk søndag for Venstre i Himmerland. Efter adskellige dages kritik trak den omstridte kredsformand Niels Juel sig efter at hans egen borgmesterkandidat i Rebild kommune havde truet med at gøre det samme.
Efter adskellige dages kritik trak den omstridte kredsformand Niels Juel sig efter at hans egen borgmesterkandidat i Rebild kommune havde truet med at gøre det samme.
Morten V. Nielsen er borgmesterkandidat og gruppeformand i Rebild Kommune. Nu truer han med at trække sig, hvis ikke formand Niels Juel Nielsen trækker sig først.
Ifølge flere ledende Venstre-folk i Himmerland havde Niels Juel Nielsen lovet at trække sig som formand for kandidatbestyrelsen, hvis Per Bisgaard blev genvalgt til folketingskandidat for Himmerlandskredsen.
Det gjorde Per Bisgaard onsdag den 12. september.
- Jeg skal overlevere ordentligt til bestyrelsen, siger Niels Juel Nielsen til TV2/Nord.
Vil det sige, at du trækker dig ved det førstkommende bestyrelsesmøde?
- Det vil det sige, ja, siger Niels Juel Nielsen.
Per Bisgaard ser frem til at få en kredsformand, der bakker ham op. I stedet for Niels Juel Nielsen.
- Det synes jeg er en rigtig god beslutning, siger Per Bisgaard til TV2/Nord.