Nordjyde millionær på Lotto

En heldig Lotto-spiller, som har købt en kupon til sidste uges trækning i Meny i Klarup, kan nu kalde sig millionær.

Der var dog ikke tale om den helt store gevinst, som blev vundet af en odenseaner, der kan sætte 11 millioner kroner ind på kontoen. Men det heldige nordjyske asen kan få råd til en ekstra lang sommerferie, efter han eller hun vandt en million kroner i ekstratrækningen i Eurojackpot.

Fynboen var den eneste, som den eneste ramte de syv vindertal i Lotto. Det gav en flot gevinst på 11.555.504 kroner og er vundet på et 5 ugers spil købt hos Center Kiosken, Rugvang 36, Tarup, 5210 Odense NV.

Hver lørdag trækker Lotto lod om 1 million kroner blandt alle præmiegivende rækker i Lotto. I lørdags var heldet med en spiller fra Nordjylland, der nu kan kalde sig Lotto-millionær. Også her var det et 5 ugers spil, der gav pote. Dette købt hos Meny, Klarupvej 52, 9270 Klarup.

Allerede fredag aften var heldet med en københavner, der vandt en 2. præmie i Eurojackpot. Det gav en gevinst på 1.645.273 kroner. Førstepræmiepuljen i Eurojackpot triller videre til på fredag, hvor der er 88 millioner kroner på højkant.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland