Nordjyde skaffede Søren og Eddy hjem

Bo Uggerhøj er direktør for SOS International, der befriede Søren og Eddy. Nu er Bo Uggerhøj tilbage i Nordjylland for at holde en velfortjent weekend.

Søren og Eddy blev holdt som gidsler af somaliske pirater i 838 dage. Nu er de befriet på grund af SOS International, der til daglig sørger for skandinavers ve og vel i hele verden.

- Dem, der har været involveret, har knoklet rigtig meget - flere har arbejdet døgnet rundt, siger Bo Uggerhøj, direktør for SOS International, til TV2/Nord.

Befrielsesaktionen krævede mange ressourcer. Derfor ved Bo Uggerhøj godt, hvad weekenden i Frederikshavn skal bruges på.

- Jeg skal hjem og slappe af. Måske løbe en tur og spise en god bøf.


Seneste nyt

fra Nordjylland