Nordjyder har ikke styr på hunden
Foto: TV2/Nord
Det kan blive rigtig dyrt, hvis du ikke har styr på hunden.
I 2011 har der allerede været knap 100 anmeldelser om løse hunde til Nordjyllands Politi, og bøderne er dyre. [b]Se her, hvor meget du kan få i bøde. [/b]
I løbet af årets to første måneder har Nordjyllands Politi allerede fået 97 anmeldelser om løsgående hunde.
Det kan medføre store bøder, hvis ikke man har styr på sin hund.
Ændringer af Hundeloven i 2010 betyder nemlig, at de fleste bødetakster er væsentligt forhøjet. Derfor undrer det politiet, at der stadig er mange overtrædelse af hundeloven med store økonomiske konsekvenser for hundeejerne.
Ud over selve bødetaksterne bliver hundeejeren afkrævet sagsomkostninger for transport, ophold på dyreinternat og evt. dyrlægeregning, hvis deres hund løber løst rundt. Disse omkostninger kan sagtens være 2.000- 3.000 kroner.
Bøder for overtrædelser af Hundeloven:
- Hvis hunden ikke er mærket: 2000,00 kr.
- Hvis hunden ikke bærer halsbånd:1000 kr.
- Hvis hunden strejfer: 2000 kroner.
- Hvis hunden ikke er ansvarsforsikret: 3000 kroner.
Disse takster er gældende, hvis hunden (racen) er lovlig, og ikke har forvoldt nogen form for skade – ellers er bødetaksterne højere.