To nordjyder omkom i kanoulykke i Sverige
To af de tre omkomne ved en ulykke i Sverige, var ifølge TV2 Nords oplysninger, nordjyder.
Ifølge TV2/Nords oplysninger var to nordjyder blandt de omkomne i den drukneulykke i Sverige, hvor i alt tre danskere mistede livet. Nordjyllands Politi vil ikke bekræfte, hvem personerne er, men de siger, at de har foretaget underretning af pårørende syd for Aalborg.
Ifølge TV2/Nords oplysninger var to nordjyder blandt de omkomne i den drukneulykke i Sverige, hvor i alt tre danskere mistede livet.
De tre personer blev fundet livsløse torsdag aften efter en kanotur på Rogen-søen i det vestlige Sverige på grænsen til Norge.
Nordjyllands Politi vil ikke sige noget om, hvem de druknede personer er, eller hvor de kommer fra, men de bekræfter, at de foretaget underretning af pårørende syd for Aalborg.
- Jeg kan berette, at Nordjylland Politi har foretaget underretning af pårørende. Hvem og hvor, det drejer sig om, vil jeg ikke komme nærmere ind på, siger Bent Højgaard, vagtchef hos Nordjyllands Politi.
TV2/Nord har været i kontakt med det lokale svenske politi i Jämtland, men vagtchef Hans Ängquist vil ikke udtale sig konkret om de omkomne.
Det var to mænd mellem 40 og 45 år samt en dreng på seks år, der mistede livet i Sverige.