Nordjyder vil være landskendte

Mobilselskabet M1 satser et tocifret millionbeløb i jagten på flere mobilkunder.

Det nordjyske mobilselskab M1 tager nu for alvor konkurrencen op med mastondonter som TDC, Telenor og 3 via et hovedsponsorat med landets bedste fodboldrække, Superligaen.

-          Det er et stort sponsorat. Formålet med det er at øge vores kendskabsgrad. Vi har allerede haft en reklamekampagne på TV, og det er denne nationale markedsføring vi nu vil fortsætte via et sponsorat af superligaen, siger marketingsassistent Bo Abrahamsen til TV2 Nord.

Firmaet er i forvejen sponsor i både AaB og Aalborg DH. Et faktum der ikke ændres på, selvom sponsoratet er estimeret til at koste 10 millioner kroner over de næste to år.

-          Vi er et Aalborgfirma, og vil fortsat støtte op omkring det lokale. Vores engagement i både AaB og Aalborg DH vil fortsætte. Faktisk har vi netop forlænget vores sponsoraftale med Aalborg DH, siger Bo Abrahamsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland