Nordjylland bedst til handicappede

Nordjylland er den region, der har flest handicappede i arbejde, samtidig med at nordjyder er de mest positivt indstillede overfor handicappede kolleger. Det viser en ny undersøgelse fra socialforskningsinstituttet.

Gode muligheder for handicappede i Nordjylland
Handicappede har gode muligheder for at komme i arbejde i Nordjylland. I hvert fald, hvis man skal tro en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.

Sammenligner fire regioner
Undersøgelsen sammenligner fire beskæftigelsesregioner:

Nordjylland
Sjælland inklusiv hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland

Hver fjerde i job er handicappet
Nordjylland skiller sig ud fra de øvrige regioner på flere områder. Blandt andet udgør handicappede i Nordjylland næsten en fjerdedel af de beskæftigede, mens det for de andre regioner er omkring en femtedel.

Nordjyder positive overfor handicappede
Undersøgelsen viser også at nordjyder har den mest positive indstilling overfor handicappede kolleger. 95 procent af de nordjyske lønmodtagere har ikke noget imod at arbejde med handicappede, mens det er omkring 85 procent i de andre regioner.


Seneste nyt

fra Nordjylland