Nordjyllands Politi erkender fejl men frikendes
Statsadvokat Elsemette Cassøe har frikendt Nordjyllands Politi i sagen om den manglende ambulance til en kvinde i Aalborg Øst. Det sker på trods af, at politiet selv har erkendt, at de begik fejl.
Afvist af alarmcentralen
To gange i sommer, ringede bekymrede borgere fra Aalborg Øst til politiet, for at få hjælp til en bevidstløs kvinde, men blev afvist af alarmcentralen. Den bevidstløse kvinde køres i stedet hjem af private borgere.
Slår alarm, men død
To timer senere slår hendes kæreste alarm, der kommer en ambulance, men da var kvinden død.
Det førte til en anmeldelse mod Nordjyllands Politi.
Intet strafbart
Nu har statsadvokat Elsemette Cassøe kigget på anmeldelsen, og ikke fundet anledning til at der skal rejses tiltale.
- Der er ikke foregået noget strafbart, og det har politiklagenævnet været enige i. Hvorvidt der er er sket fejl i politiets interne procedurer, har ikke været en del af min undersøgelse, siger hun til TV2/Nord.
Fejl sagde egen undersøgelse
Nordjyllands Politi har tidligere haft sin egen undersøgelse af sagen. Dengang erkendte politiet, at de havde begået fejl i sagen.
Justitsministeren var på besøg
Næsten samtidig med det tragiske dødsfald i Aalborg Øst var der travlt på politigården i Aalborg - Justitsministeren var nemlig på besøg.