Nordjysk cykelløb Løgstør-Aalborg
D. 22. juni afvikles cykelløbet GLS Pakke Shop GP i Nordjylland. Der skal cykles 200 kilometer fra Løgstør til Aalborg, med afslutning på toppen af Mølleparken.
Årets største endagsløb i Jylland
Cykelklubberne Cycling Nord og Hobro Cykelklub arrangerer årets største endagsløb i Jylland.
GLS Pakke Shop GP
Hovedsponsoren til årets største endagsløb i Jylland i 2008 er fundet. Løbet der finder sted den 22. juni får det officielle navn GLS Pakke Shop GP.
200 km fra Løgstør til Aalborg
Løbet starter i Løgstør og slutter efter 200 km senere på toppen af Mølleparken i Aalborg.
Det økonomiske grundlag er hermed sikret for arrangementet, og alle cykelentusiaster kan derfor se frem til en af de helt store sportsbegivenheder på nordjysk grund, hvor alle de store danske teams vil stille til start i hård konkurrence med stærke udenlandske hold.
Bl.a. stiller Team GLS Pakke Shops eget cykelhold til start, og derfor bliver det en stor dag for GLS.
- Der er ikke planlagt nogle større cykelarrangementer i Nordjylland i denne sæson, og derfor har vi fundet det yderst interessant at indgå i samarbejdet med Cycling Nord og Hobro Cykelklub, så befolkningen i Nordjylland ikke bliver snydt for cremen i dansk cykelsport. Vi vil med vores mange Pakke Shops i Nordjylland sørge for spændende aktiviteter op til løbet den 22. juni, udtaler Director Sales & Marketing Keld Rørmose.