270318 Jesper Sørensen DBU. Foto: Hedegaard
Opdateret: 6. oktober 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk DBU-boss i giga stormvejr

Foto: Hedegaard

I sidste uge besluttede UEFA, at russiske U17-landshold godt kan stille op i UEFA's turneringer under en række betingelser.

Dansk fodbolds mest magtfulde mand, Jesper Møller fra Skørping, er i øjeblikket i vælten - og det er ikke positive ord den tidligere AaB- og nuværende DBU-formand får med.

- Det ikke alene minder om det rene vanvid. Det er det rene vanvid, skriver Flemming Toft, mangeårig kommentator for TV2.

Årsagen er storpolitik og sport.

Formanden for Dansk Boldspil-Union er endt i stormvejr, fordi han ikke vil svare på, om han har stemt ja til at tillade russiske U17-hold deltage i UEFA's turneringer.

I sidste uge besluttede UEFA, at russiske U17-landshold godt kan stille op i UEFA's turneringer under en række betingelser. 

Beslutningen begrundes med, at man ønsker at overholde FN's børnekonvention.

I disse øjeblikke er han til bestyrelsesmøde i DBU, hvor den danske sportspresse forud stod klar med kritiske spørgsmål.

- Vi har set det med Jesper Møller før, at når der er politisk stormvejr, så gemmer han sig. Det så vi også med VM i Qatar. Han går simpelthen i flyverskjul, siger Carsten Werge, TV2s fodboldredaktør.

Netop det adresserede Jesper Møller under sit besøg i TV2 Nord-podcasten Tredje Halvleg i foråret.

Bandlyste russere i Nordjylland

Polemikken eksploderede under VM i Qatar, hvor menneskerettigheder blev et stort tema, og Jesper Møller efter flere dages bskyldnigner om flyverskjul tordene på et pressemøde.

Han mente ikke, han havde gemt sig - tværtimod, forklarede han i Tredje Halvleg.

Tidligere har Fortuna Hjørring, der arrangerer Dana Cup, sagt nej til besøg af russiske hold som følge af krigen i Ukraine.

- Vi vil ikke samarbejde med et land, der går i krig, så enkelt er det, sagde Torben Vandsted, der er pressechef for Dana Cup.

På DBU's hjemmeside har Jesper Møller selv henvist til FN's børnekonvention og kaldt beslutningen om de russiske U17-hold for "både svær og kompliceret". Men han skriver ikke, hvad han selv har stemt.

Drama var der også før bestyrelsesmødet, hvor en anden nordjyde, bestyrelsesmedlemmet og tidligere Fortuna Hjørring-spiller Mette Bach Kjær også var tilstede.

Hun bad journalisterne give medlemmerne "ro".

Ro er der måske også brug for inde i lokalet, for udenfor går bølgerne også højt fra politisk side. Hvis det skulle vise sig, at Jesper Møller har stemt ja til at tillade russiske U17-hold deltage i UEFA's turneringer. Det mener Charlotte Brorman Mølbæk, der er kulturordfører for SF.

- Det virker helt grotesk i en tid, hvor Danmark ubetinget står ved Ukraines side, siger hun til TV2.dk.

Jesper Møller udtalte sig senere fredag på et pressemøde. Det kan du læse mere om her

Jesper Møller har tidligere været gæst i TV2 Nords podcast, Tredje Halvleg, hvor han løftede noget af sløret for hvor specielt det er at være både "breddeboss" for alle serie 3- og ungdomsspillere i landet.

Og tre dage efter kan den nordjyske advokat sidde i VIP-lounge med bosserne fra både UEFA og FIFA.


Særligt DF-møde i Nordjylland: Bryder med tradition

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dansk Folkeparti har traditionelt ikke haft en egentligt amts-, eller regional organisation.

Morten Messerschmidt var på besøg i Tylstrup onsdag aften, da 90 nordjyske medlemmer af Dansk Folkeparti etablerede en ny organisation i Nordjylland og udpegede fire folketingskandidater, der skal støtte den nyudpegede spidskandidat i Nordjylland Anders Vistisen.

- Det var dejligt med det store fremmøde. Det vidner om stort engagement og opbakning til vores parti i Nordjylland, siger Danny Rosenkilde, nyudpeget storkredsformand.

I øjeblikket har Dansk Folkeparti ikke en nordjysk repræsentant i Folketinget, men med de seneste målinger forventer partiet igen at blive repræsenteret på Christiansborg.

Har lavet nordjysk storkredsorganisation

De fire nye på listen til Folketingsvalget er Danny Rosenkilde fra Brønderslev, Thomas Hjort fra Frederikshavn og så er Mariagerfjord-kredsen godt repræsenteret, da både Jørgen Hammer Sørensen og Emma Houe Mølgaard vil stå på listen.

Dansk Folkeparti har traditionelt ikke haft en egentligt amts-, eller regional organisation.

Men det gjorde partiet op med i aftes, hvor de etablerede en nye storkredsorganisation, som skal være fuldt implementeret næste år. Den nye organisation får i opstartsåret Danny Rosenkilde i spidsen, med Jørgen Hammer Sørensen som næstformand.

- Egentlig er det planen, at ledelsen ikke skal være kandidater, men organisationsfolk der kan støtte politikerne, uden selv at have noget i klemme. Det håber vi at have på plads til næste år, siger Danny Rosenkilde.


Dømt efter slangesag: Må ikke eje dyr i tre år

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Torsdag blev en 39-årig mand dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

En naboklage over en gennemtrængende stank førte i foråret 2024 politiet til en lejlighed i Vendsyssel fyldt med mishandlede slanger.

Torsdag eftermiddag blev en 39-årig mand så dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Overtrædelsen bestod primært i, at den 39-årige havde efterladt sine slanger - 83 kongepytoner - uden mad og vand i månedsvis.

Den 39-årige mand blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste og samtidig frakendt retten til at eje og beskæftige sig med dyr i tre år.

Anklagemyndigheden havde egentlig påstået, at forbrydelsen skulle straffes hårdere, men retten lagde i forbindelse med dommen vægt på, at den 39-årige ikke er tidligere straffet, og at han derudover har gode personlige forhold i form af job og familie.

Slangetæmmer vidnede i retten

Det var 22. maj 2024, at en nabo kontaktede Nordjyllands Politi og klagede over en kraftig stank fra den 39-åriges bopæl.

Politiet rykkede ud til boligen og blev meget overrasket over det syn, der mødte dem.

- Der lugtede ikke særlig godt, og der var enormt mange slanger, sagde vagtchefen dengang til TV2 Nord.

Opdagelsen af de enormt mange lidende slanger fik politiet til at tilkalde en slangetæmmer og en embedsdyrlæge, der kunne gennemgå det forfærdelige fund med dem.

I lejligheden fandt de i alt 83 kongepytoner, der var opbevaret i små kasser. Ti af slangerne var døde, flere i forrådnelse, mens resten var stærkt afmagrede. Der var ingen vand eller mad hos dyrene. Til gengæld var de stærkt befængt med blodmider.

Det fortalte slangetæmmer Peter Løvemark, der var indkaldt som vidne i retssagen. Her forklarede han, at han var chokeret over det syn, der mødte ham i lejligheden. Med det samme han så slangerne, begyndte han at give dem vand.

– Det var ren førstehjælp, sagde han og fortalte, at flere af slangerne drak store mængder vand med det samme - op mod flere liter - hvilket tydede på, at det var meget længe siden, de sidst havde fået vand.

'Købte katten i sækken'

Den 39-årige valgte at afgive forklaring i retten, da han gerne ville redegøre for forløbet og svare på rettens spørgsmål. Han afgav en delvis erkendelse og forklarede, at slangerne stammede fra et samarbejde med en forretningspartner, der ofte opholdt sig i udlandet, og at dyrene formelt var ejet i fællesskab.

Sammen avlede og videresolgte de slangerne.

I forbindelse med en handel overtog han de pågældende slanger fra sin forretningspartner, men blev hurtigt klar over, at dyrene var i væsentligt dårligere stand end forventet.

– Jeg troede, jeg havde lavet en god handel, men det viste sig, at jeg havde købt katten i sækken, sagde han i retten og forklarede, at slangerne havde mange blodmider, som kan være svære at komme af med.

Ifølge den 39-årige gik handlen i vasken. Det samme gjorde pasningen af slangerne, og da han alligevel skulle flytte fra boligen, efterlod han slangerne i det mennesketomme hus.

Præcist hvor længe slangerne havde været alene, da naboen slog alarm, er uvist.

Over for politiet forklarede den 39-årige oprindeligt, at han var flyttet i januar 2024, men den forklaring ændrede han i retten, hvor han oplyste, at flytningen først fandt sted i marts eller april 2024.

Han fortalte, at han godt vidste, at det ikke var i orden at efterlade slangerne uden både mad og vand, men at han ikke følte, der havde været andre muligheder.

Anklager Ingrid Munch gjorde herefter gældende, at det var uden betydning, om slangerne formelt var ejet sammen med en anden. Ifølge anklageren var dyrene i den tiltaltes varetægt, og det var derfor hans ansvar at sørge for, at de blev holdt under forsvarlige forhold. Hun fremhævede som skærpende, at slangerne var blevet efterladt til deres egen skæbne, selv om der fandtes andre muligheder, hvis han ikke længere magtede opgaven.

- Så kan man jo give dem til andre eller få dem aflivet, sagde anklageren.

- Det er enormt smertefuldt at dø af tørst

Embedsdyrlægen, der bistod politi og slangetæmmer på adressen, hvor slangerne blev fundet var også indkaldt som vidne i sagen.

Embedsdyrlægen vurderede, at både de døde og de overlevende slanger havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.

– Det er enormt lidelsesfuldt og smertefuldt at dø af sult eller tørst. Ethvert dyr med en bevidsthed – herunder slanger – vil opleve det som ekstremt ubehageligt, forklarede dyrlægen i retten.

Hun understregede samtidig, at slangerne blev holdt under forhold, der ikke levede op til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov, blandt andet på grund af manglende vand, manglende skjul og meget begrænset plads.

Den 39-årige blev stort set dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, og han valgte at modtage dommen.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.