Nordjysk firma donerer en halv million til Hjerteforeningen
Foto: TV2 Nord
På live fjernsyn vil man i aften kunne opleve direktøren for en nordjysk tech-virksomhed donere 500.000 kroner til et godt formål.
I aften kan man her på TV2 Charlige se årets Hjertegalla, hvor man samler ind til Hjerteforeningen og Børnehjerteforeningen.
Undervejs i showet deltager også en nordjyde. Det er Daniel Lux, der er direktør i virksomheden Seluxit. Han skal overrække en check fra sin virksomhed til foreningen på intet mindre end en halv millioner kroner. Det skriver Seluxit i en pressemeddelelse.
Pengene donerer virksomheden efter at have været med til at udvikle et digitalt overvågningssystem til de hjertestartere, der er hængt op over hele Danmark. Takket være den nordjyske teknologi kan man sikre, at alle hjertestartere faktisk fungerer og ikke eksempelvis er løbet tør for strøm.
- Derfor er vi glade for at kunne støtte Hjerteforeningen både med en donation og med en løsning, der skaber tryghed og står til at redde liv,” siger Daniel Lux, der er administrerende direktør i Seluxit.
Teknologien har Seluxit udviklet efter en undersøgelse fra Bornholm viste, at 11 procent af de tilgængelige hjertestartere var fejlbehæftede - andre undersøgelser har vist at op til 50 procent ikke fungerer optimalt.