Det holdt hårdt at få vedtaget en Brexit-aftale, efter briterne meldte sig ud af EU. Og en af de største knaster i den forbindelse var fiskeriet. 

Fiskerne kunne derfor ånde lettet op, da der faldt en aftale på plads, der gav fiskerne i Danmark og Storbritannien adgang til at fiske i hinandens farvand.

Men nu har briterne varslet, at danske fiskere om godt en måned ikke længere kan fiske i den del af det britiske farvand, der hedder Doggerbanke.

Og det er et klokkeklart brud på aftalen, lyder det fra fiskeindustrien.

En af dem, er Hanstholm-fisker Jens Rasmussen. Han er medejer af den mellemstore trawler HM 379 Lingbank, der blandt andet stævner ud efter sild, brisling og - vigtigst i denne sammenhæng - tobis i området. 

 Sidste år fangede han 6000 ton tobis, hvilket har en markedsværdi på 15 millioner kroner.

- Det er der, vi har de største fangster, så det er jo ret kritisk, hvis det forsvinder. Vores omsætning kan blive 35 procent mindre, siger han. 

I dansk sammenhæng er tobis primært en råvare til at producere fiskemel og fiskeolie. Der landes årligt 100.000 ton tobis til en værdi på over 300 millioner kroner fra det område, som briterne nu har varslet, at danske fiskere ikke længere må fiske i. 

Panderynker hos industrien

Og briternes varsel bekymrer ikke kun fiskerne. Også hos FF Skagen, der producerer fiskemel, er der bekymrede panderynker hos direktør Johannes Palsson. 

I 2021 lukkede de deres fiskemelsfabrik i Hanstholm. 

- Vi lukkede fabrikken, fordi kvoterne på tobis generelt har været faldene de sidste år. Så det er klart, at det her ikke hjælper danske fiskere, siger Johannes Palsson og fortsætter:

- Lukningen, som briterne har varslet, har direkte indflydelse på danske fiskeres mulighed for at fiske tobis - en af de vigtigste bestande i den danske fiskerizone ligger præcis i det område.

Derfor kan det blive et hårdt slag for en industri, der i 2021 havde en eksportværdi på 3,8 milliarder kroner. 

Og for fabrikken kan det i gennemsnit betyde 80.000 ton færre tobis, hvilket er over 10 procent af det nuværende. 

Også Johannes Palsson betegner briternes varsling som et brud.

- Det er skrevet meget klart i aftalen, at fiskeriet er defineret som en del af den. At når man har fastsat den højest tilladte fangstmængde for en fiskeart i et givent område, skal man have mulighed for at fiske i hinandens farvand. Det er tydeligt beskrevet. Som vi ser det, er det meget klart, at politikerne skal på banen. Det skal helt ind i statsministeriet, siger han.

Mindre grønt fiskeri

Hos fisker Jens Rasmussen er han ikke ligefrem begejstret til udsigten for, at han må fiske sine tobis et andet sted end Doggerbanke. 

- Andre steder kan muligvis ikke give de samme fangster, og det betyder øgede omkostninger og ressourcer. Vi kommer ikke til at udnytte det på den mest bæredygtige måde, og det er stik imod alle anbefalinger, siger han og fortsætter:

- Det her rykker ved tilliden til, at de som kyststat og nation formår at overholde en aftale, og det bliver vi jo som danske fiskere nødt til at stå op for. Det er danske arbejdspladser, der er på spil i en sårbar industri.  

Det går som bekendt op og ned i showbiz - og i fiskeriet. Men på trods af det er Jens Rasmussen ikke ligefrem bekymret for, om han i fremtiden kan ernære sig ved fiskeri. 

For fiskeriet er afhængig af kvoter og politiske beslutninger.

- Det er vi vant til. Det her får ikke mig til at tænke, at jeg ikke skal fiske i fremtiden.