Nordjysk folketingskandidat siger stop

Liberal Alliances nordjyske folketingskandidat, Peter Laigaard har valgt ikke at stille op som kandidat til næste folketingsvalg.

Peter Laigaard er tidligere byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, og tilbage i november vikarierede han for Thyra Frank i folketinget.

Til dagligt underviser Peter Laigaard i Sports Management på University College Nordjylland, og nordjyden glæder sig til at få mere tid i Frederikshavn.

- Jeg har valgt at sige stop på grund af private og politiske forhold. Privat har jeg rigtig travlt på arbejdet, hvor jeg også er begyndt at træne udviklingshæmmede. Derudover har jeg lige fået en cykel, og jeg vil også gerne gøre noget ved mit gold-handicap.

- Der er også nogle politiske forhold, der har spillet ind, men dem har jeg ikke rigtig lyst til at uddybe. Det har været rigtig sjovt, og det er det, jeg har at sige til den del, siger Peter Laigaard.

Om fremtiden kommer til at indeholde politik er endnu uvist, men helt sikkert er det, at det er en beslutning, der ikke er taget over en nat.

- Det har været en længere proces. Lige nu er det et stop, men det er selvfølgelig noget, jeg tænker over, siger Peter Laigaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland