Nogen gange kræver opgaven at man skal regne, andre gange skal man mest bruge sin logiske sans og ind i mellem kan det være nødvendigt at grave helt tilbage i skolelærdommen, lyder det fra Nisseakademiet.
Ifølge det nordjyske firma, er opgaverne udviklet af professor Balthazar Storm. Han er en garvet julenisse på 372 år og er akademiets specialist indenfor matematiske julefantasier og fysiologiske nissemetaforer?
Kalenderen er skabt i Vendsyssel i et tæt samarbejde mellem Nisseakademiet i Klokkerholm, Paloma Marketing i Brønderslev og Viki Munksgaard i Sulsted.
De enkelte dele er produceret rundt om i Danmark og det hele samles på det beskyttede værksted i Aars.
Kalenderen kan købes i mere end 60 butikker rundt om i landet og på Nisseakademiets hjemmeside.