Nordjysk medaljehøst ved DM i atletik

 Nordjysk medaljehøst ved DM i atletik

Det blev sammenlagt 12 medaljer til deltagerne fra Aalborg Atletik og Motion ved weekendens indedørs DM i Atletik i Skive.

Jon Yde Bentsen vandt guld i 60 meter hæk og bronze i højdespring.

Morten Bonde indkasserede en sølvmedalje i højdespring for de 16-17 årige.

Katrine Mikkelsen vandt både medaljer for de 20-22 årige og i seniorrækken. Blandt sine jævnaldrende blev det til guld på 200 meteren og bronze på 60 meter, mens hun vandt sølv i 200 meter for seniorer.

Nanna Boholm høstede guldmedaljen i stangspring for de 16-17 årige, mens den lidt yngre Mathilde Jensen fik sølv i trespring og højdespring og bronze i kuglestød, alle tre medaljer i klasser for de 14-15 årige.

Simon Stewart vandt bronze i kuglestødskonkurrencen, der måtte undvære den største favorit, Joachim B. Olsen, der satser på OL.

Jacob Riis vandt 400-meter finalen for seniorer.


Seneste nyt

fra Nordjylland