Nordjysk MF'er fik boligtilskud for lejlighed han ikke brugte

Nordjyske Simon Kollerup har siden 2011 fået 30.218 kroner om året i tilskud til dobbelt husførelse, men i virkeligheden har han boet med sin kæreste og sine børn på Christianshavn.

Folketingsmedlem Simon Kollerup (S), der er valgt i Thisted fik i 2011 stillet en lejlighed til rådighed af Folketinget, og siden da har han årligt fået 30.218 kroner i tilskud til dobbelt husførelse.

Men i virkeligheden bor Kollerup, der er kommunalordfører for Socialdemokraterne med sin kæreste og sine børn i en ejerlejlighed på Christianshavn, og bruger således ikke den lejlighed, han får tilskud for at have. Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Og samtidig har Simon Kollerup meddelt at han opsiger sin folketings-lejlighed. Dermed mister han det skattefri tilskud han fik til dobbelt husførelse.

Ifølge Kollerup, der udtaler sig til Ekstra Bladet om sagen har han ikke overtrådt nogle regler i forhold til brugen af sin folketings-lejlighed, men han har nu opsagt den, så der ikke kan sås tvivl om det.


Seneste nyt

fra Nordjylland