Nordjysk Musikkonservatorium fusioneres med Det Jyske Musikkonservatorium

Fra 1. januar skal Nordjysk Musikkonservatorium slås sammen med Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Det besluttede kulturpolitikerne på Christiansborg i dag.

Fra næste år bliver Nordjysk Musikkonservatorium fusioneret med Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Det har partierne bag flerårsaftalen (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) aftalt på et møde i Kulturministeriet.

Det er aftalt, at der fortsat udbydes konservatorieuddannelser svarende til det nuværende aktivitetsniveau i både Aalborg og Århus.

Det nye konservatorium bliver landets største med omkring 420 studiepladser.

Det sker, fordi man tror, at det nye konservatorium vil stå stærkere i den internationale konkurrence, og fusionen også vil styrke forskningen.

Kulturminister Carina Christensen siger:

- Jeg glæder mig over, at der er enighed om at iværksætte fusioner på konservatorierne, som det er anbefalet i strukturudvalgets rapport. Målsætningen er at samle konservatoriernes kræfter om at skabe de bedst mulige videregående uddannelser på musikområde. Til gavn for de studerende og dansk kulturliv.

Forsiden lige nu