Nordjysk video gør op med kærestevold

En klasse fra Aalborg produktionsskole har leveret det bedste videobidrag til en konkurrence, der skal sætte fokus på kærestevold.

Mandag var Videoværkstedet fra Aalborg Produktionsskole på besøg i Socialministeriet. Her fik de overrakt 10.000 kroner og en fin portion hæder, da de vandt førstepræmien i konkurrencen "Kreativ konkurrence mod kærestevold".

Mere end 15.000 unge oplever hvert år fysisk kærestevold, og mange flere oplever psykisk kærestevold, men få tør tale om det.

Det sætter Socialministeriet nu fokus på, blandt andet med handlingsplanen "vold i nære relationer", og altså også med konkurrencen, som de nordjyske produktionsskoleelever har vundet.

Det har de gjort med musikvideoen "Bryd tavsheden", som du kan se øverst i artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland