Nordjysk virksomhed sælger egenudviklet teknologi til Indien

Den nordjysk baserede virksomhed Gemidan Ecogi A/S, der udvikler forbehandlingsanlæg til organisk affald og eksporterer teknologien, fortsætter deres internationale fremdrift.

De har nemlig solgt deres egenudviklede teknologi til den indiske virksomhed Thermax Bioenergy Solutions Private Limited. 

Gemidan Ecogi A/S har helt præcist solgt et Gemidan forbehandlingsanlæg til mad og organisk affald. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Salget blev gennemført i samarbejde med salgspartneren Eususo Denmark ApS, og som Lars Løkke Rasmussen bevidnede under et besøg i Indien i sidste uge.

Målet med salget er i fællesskab mellem Gemidan Ecogi og Thermax Bioenergy Solutions Private Limited at fremme bæredygtig affaldshåndtering og genanvendelse af ressourcer i Indien. 

- Vi er stolte af at kunne bidrage til Indiens indsats for at fremme en mere bæredygtig affaldshåndtering gennem vores avancerede, robuste og fleksible Gemidan-teknologi, lyder det fra Lars Ravn Nielsen, der er direktør for Gemidan Ecogi A/S.

- Dette partnerskab markerer et skridt fremad i vores mission om at levere innovative løsninger til globale udfordringer inden for affaldsbehandling og miljøbeskyttelse. 

Der er ikke oplysninger om, hvor meget salget indbringer virksomheden i kroner og øre. 


Seneste nyt

fra Nordjylland