120623 havvindmøller og borgmestre. Foto: TV2 Nord
Opdateret: 12. juni 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske borgmestre raser efter havvindmølle-stop

Foto: TV2 Nord

De fire borgmestre mener, at den saglige begrundelse for et vindmølle-stop fra regeringen er utydelig.

I et åbent brev til regeringen skriver borgmestrene fra fire nordjyske kommuner, at de er stærkt bekymrede for den grønne udvikling, efter regeringen har valgt ikke at planlægge flere havvindmøller ud fra de nordjyske kyster.

- Kære regering. I har sat en stopper for den grønne omstilling i Nordjylland.

Sådan starter det åbne brev fra borgmestrene i henholdsvis Frederikshavn-, Hjørring-, Læsø- og Thisted Kommune, efter det i sidste uge kom frem, at regeringen ikke har valgt at placere en zone til brug for vedvarende energi langs store dele af den nordjyske kyst.

- Vi føler os, som borgmestre i nordjyske havnekommuner, i den grad efterladt på perronen, når i med havplanen har valgt at stoppe alle fremtidige havvindmølleprojekter i Nordjylland, skriver borgmestrene.

Havplan 2023. Foto:
Kortet er en oversigt over eksisterende og nye områder til vedvarende energi. Foto: Erhvervsministeriet

Havplanen er en del af regeringens tiltag for at nå deres klimamålsætning om 70 procents vedvarende energi i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Derfor indeholder den nye havplan også et større område end tidligere, nemlig cirka 30 procent af de danske farvande.

Vil i dialog med regeringen

Ifølge borgmestrene kommer den nye havplan til at påvirke både erhvervsudviklingen og den grønne omstilling negativt i deres område. De mener selv, at de er et af de bedste vindfelter i Danmark og står derfor uforstående tilbage.

- Vi har kommercielle partnere, der uden statsstøtte er klar til at gå ind i den grønne omstilling, og vi er rigtig langt i den konkrete planlægning.

Derudover har man, fra regeringens side, i højere grad valgt at prioritere natur- og miljøbeskyttelsesområder, og i planen står blandt andet at fiskeri i kystområderne også skal prioriteres. Men den begrundelse stiller borgmestrene sig også uforstående overfor.

- Hvis I gør jer den ulejlighed at spørge fiskeriet, vil I høre, at de er mere end klar til at være en del af den grønne omstilling.

Da borgmestrene ser et stort uudnyttet potentiale i deres kystområder, håber de nu på at få regeringen i tale.

- Vi opfordrer hurtigst muligt til at få en dialog om, hvordan vi får vedvarende energi fra havvind til Nordjylland, slutter borgmestrene brevet. 


Vil have minister på banen: - De voksne må komme ind og hjælpe

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regionsrådsformanden og et nordjysk folketingsmedlem melder sig nu på banen for at sikre lige muligheder for borgere som Karsten Lund og John Larsen.

- Det er min forpligtelse at gøre, hvad jeg kan, så jeg kan se mig selv i øjnene, siger folketingsmedlem Kim Edberg Andersen (DD) til TV2 Nord som forklaring på, hvorfor han nu er gået ind i sagen om Karsten Lund fra Hjørring.

Han har nemlig stillet indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) et § 20-spørgsmål. Han beder om svar på, hvordan to borgere kan få helt forskellige behandlinger i hver sin kommune for præcis det samme problem.

- Vi skal ikke detailregulere kommunerne, men måske skal vi have rettet på minimumsbarren, lyder kritikken fra folketingsmedlemmet.

Sagen kort

TV2 Nord har den seneste tid fortalt, hvordan to helt ens ansøgninger til et særligt hjælpemiddel har fået to vidt forskellige udfald i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn Kommune.

Karsten Lund har nemlig fået afslag på både sin ansøgning og sin klage fra Hjørring Kommune. Han har mén efter at have fået fjernet kræft i halsen, som gør det svært at spise, snakke og synke. Det volder ham store problemer i det daglige - og også med at sove.

Omvendt fik hans kammerat med samme mén efter kræft, det særlige hjælpemiddel bevilliget af Frederikshavn Kommune, hvor han bor. Og det er på trods af, at de to kammerater lavede identiske ansøgninger til hver sin kommune.

Regionsrådsformand håber på ensretning

Sagen drejer sig om Karsten Lund, der lever med gener efter et kræftforløb, der påvirker helt basale ting i hans hverdag som at spise og snakke. Derfor har han søgt om at få et vigtigt hjælpemiddel, der kan blødgøre arvævet i hans hals, så han kan fungere normalt i sin hverdag.

Men mens Hjørring Kommune har afvist ansøgningen fra Karsten Lund, fordi de mener, at der er tale om en behandling og ikke et hjælpemiddel, har hans kammerat i nabokommunen fået et ja, selvom de sendte præcis samme ansøgning.

Region Nordjylland har tidligere udtalt, at de ikke tilbyder behandlingen, da der ikke er tilstrækkeligt evidens.

Mads Duedahl, du er formand for Region Nordjylland, hvorfor er det rimeligt, at der er så stor forskel på, hvad for nogle hjælpemidler man kan få, alt efter, hvad for en kommune man bor i?

- Jeg synes jo faktisk, at sagen her er et godt eksempel på, at vi bliver nødt til at have en meget bedre ensretning generelt rundt om i Danmark. For det kan jo ikke passe, at serviceniveauet, du har som borger, er afhængigt af hvilket postnummer, du bor i, når det er noget, der er så vigtigt som hjælpemidler, lyder det fra regionsrådsformanden.

Se hele interviewet med Mads Duedahl her.

Han regner med, at der kommer ny lovgivning på området, som det fremgår af den nye sundhedsreform. Og han håber, at man kan lave hjælpemiddelscentraler rundt omkring i landet, hvor borgerne får samme adgang til hjælp.

- Det er ikke sikkert, at man har ret og krav til alle ting, men man skal i hvert fald have et overblik over, hvad det er, man kan forvente af vores velfærdssamfund. Og jeg synes også, det er vigtigt, at vi ser ind i en fremtid, hvor du får det samme tilbud, uanset hvilket postnummer, du må have.

De voksne må hjælpe

Kim Edberg (DD) var ikke i tvivl om, at sagen fra Hjørring Kommune var én, som han ville gøre noget ved.

- Vi har længe hørt om postnummerlotteriet, og nu bliver det hårdt skåret op, fordi der er tale om ens ansøgninger. Jeg håber Sophie Løhde vil være opmærksom og ikke slå det hen som værende en del af det kommunale selvstyre, siger han og tilføjer:

- For hvis ikke det virker, så må de voksne komme ind og hjælpe. Når vi ser ting, der er så tydeligt forkerte, skal vi gøre noget.

Men det er vel fair, at kommunerne selv bestemmer deres serviceniveau?

- Den undskyldning vil ministeren bruge lige om lidt. Og jo, selvfølgelig skal de selv bestemme, men hvis de sætter niveauet så lavt, at det ikke er rimeligt, så er det min forpligtelse at gøre, hvad jeg kan. Jeg siger ikke, de gør det forkert, men så må vi på Christiansborg stille højere krav til kommunerne, og dét kan ministeren gøre, svarer han.

§ 20-spørgsmål

Er ministeren enig i, at der ikke bør være forskel på hjælpen til kræftpatienter i Hjørring og Frederikshavn Kommune, og hvis det er tilfældet, hvordan kan ministeren så forklare, at Karsten Lund og John Larsen fra henholdsvis Hjørring og Frederikshavn har fået forskellige svar på identiske ansøgninger om hjælpemidler? Der henvises til artiklen i TV2-Nord ”To ens ansøgninger om et hjælpemiddel har givet to forskellige udfald i nabokommuner. Nu vil politikerne i Hjørring se nærmere på sagen.

  1. februar 2026.

Problemet, der lige nu udspiller sig i Hjørring, er ikke det eneste, der har været mellem kommuner og regionen. Tidligere kæmpede de om hjælpemidler til diabetespatienter. Det skabte røre i, hvad kommuner og regionen har ansvaret for.

- Der var jo en årrække, vi lå nærmest i krig mellem kommuner og regioner om, hvem der skulle betale for, at diabetespatienter kunne få en glukosemåler. Og det kan jo ikke passe, at mennesker kommer i klemme i systemet på den måde, bare fordi vi ikke kan blive enige. Og derfor mener vi jo også i danske regioner, at vi skal ændre det system, vi har i dag, så kommuner og regioner finder en samlet løsning, så alle folk får det samme tilbud på tværs af landet, forklarer Mads Duedahl, der er næstformand ved Danske Regioner.


Kraftig brand i Ulsted: Forventer vej vil være lukket frem til midnat

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Houvej er spærret på grund af den kraftige brand indtil efterslukningsarbejdet er tilendebragt.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi er massivt til stede på en adresse nær Ulsted.

Kort efter 17.30 meldtes der om kraftig brand fra et hus, hvor beredskabet rykkede ud til med hele 14 brandfolk i seks køretøjer. Beredskabet er nu i gang med efterslukningsarbejdet, der forventes at vare frem mod midnat.

Huset var overtændt og har bevirket, at Houvej er spærret for gennemkørsel, så politiet opfordrer til, at trafikanter søger andre veje. Nordjyllands Beredskab forventer først Houvej genåbnet til midnat grundet efterslukningsarbejdet.

Forlod huset, men vendte hjem til flammehav

Der var heldigvis ingen hjemme i ejendommen under branden, og der er derfor ingen tilskadekomne.

Familien havde forladt huset, hvorefter branden var brudt ud, og da familien kom hjem igen, var brandvæsenet i fuld gang med slukningsarbejdet.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået, men efter samtale med beboerne i ejendommen, mistænkes en teknisk fejl at være årsag, oplyser Morten Axelsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Årsagen vil man undersøge i næste uge.


Søren Homann. Foto: Foto: Lisbet Christensen

Av for den: Kun seks uger inde i året er hele kommunens vinterbudget brugt

Foto: Foto: Lisbet Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De mængder sne, der er faldet i de her dage, og de langvarige temperaturer under frysepunktet presser de kommunale budgetter.

Telefonen ringer nærmest non-stop på materielgården i Hjørring. Det er herfra kommunens snerydning bliver koordineret. 70 sneryddere er sat i sving i dag.

- Som dagen strider frem, så er der kommet mere og mere sne, og så har vi spædet flere og flere maskiner til, siger Klaus Nielsen, der er vinterkoordinator i Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune har et budget på 18,9 millioner kroner til vinterbekæmpelse. Selvom vi kun er seks uger inde i året, så er pengene brugt nu.

- Det er jo en dyr omgang. Det er ikke en gratis omgang at skal bekæmpe sne. Og ja, det trykker godt på budgettet, siger Søren Homann (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.

I Aalborg Kommune har de et vinterbudget på 26,1 millioner kroner. Det har været den koldeste januar i 16 år. Sammen med flere dage med sne betyder det, at kommunen per 1. februar allerede har brugt 17,4  millioner kroner af årets budget.

- Vi er da ved at være der. Der skal helst ikke sne i december også, siger teknik- og miljørådmand Peter Lindholt (DD), Aalborg Kommune.

Kommunekassen dækker overskridelse

Alligevel har rådmanden ro i sjælen. Tidligere skulle Teknik- og Miljøudvalget selv finde pengene på deres eget område, hvis snerydningen gik over budget. Fra i år skal budgetoverskridelsen findes i kommunekassen.

- Jeg synes, det er fint, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke så stor en økonomi, så det betyder meget, hvis vi for eksempel skal finde 10 millioner kroner, siger rådmanden.

Sneplov. Foto: Foto: Lisbet Christensen
Snerydning i Hjørring. Foto: Foto: Lisbet Christensen

Hvem skal så betale?

I Hjørring er det også den samlede kommunekasse, der dækker budgetoverskridelse. Udvalgsformanden mener ikke, at borgerne kommer til at mærke det på andre områder.

- Man har altid en form for buffer og likviditet i en kommune. Så det er ikke sådan, at man skal gå ud og pege på, at der er noget andet, der ikke kan lade sig gøre. Der har vi altså en buffer, og sådan har det jo været rigtig mange år i Hjørring Kommune, siger Søren Homann.

I Aalborg koster et døgn med fuld snerydning og saltning 2,5 millioner kroner. De kommende dages vejrudsigt ser ud til at blive en dyr omgang for kommunen.

- Det ser træls ud, fordi det ser ud til, at det sner hele dagen i dag og hele dagen i morgen. Så jeg håber, at det bliver bedre vejr, siger Peter Lindholt.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.