Nordjyske emner til debat: Følg Folketingets åbning direkte på TV2 Nord
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen og hendes forlovede Bo Tengberg på vej til gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning.
Folketinget åbner tirsdag, og TV2 Nord ser i den forbindelse nærmere på, hvad det nye folketingsår kommer til at betyde for Nordjylland.
Nogle har prøvet det adskillige gange før, mens det for andre er allerførste gang, de er med. Folketinget åbner tirsdag middag, hvor statsminister Mette Frederiksen holder sin åbningstale og skyder det nye folketingsår i gang.
I den forbindelse inviterer TV2 Nord de nordjyske folketingsmedlemmer til debat.
Du kan derfor blive klogere på, hvad det kommende folketingsår kommer til at betyde for Nordjylland. Hvilke problemstillinger skal løses? Hvilke emner vil de nordjyske folketingsmedlemmer tage op på Christiansborg?
De spørgsmål forsøger TV2 Nord at besvare, når vi fra klokken 13.35 sender direkte på TV2 Nord Salto, tv2nord.dk og på vores app.
På Christiansborg styrer vores politiske redaktør Katrine Fuglsang debatten mellem de nordjyske folketingsmedlemmer, mens Ingrid Buch får besøg af to borgmestre i studiet i Aabybro.
Vi lavede interviews med de nordjyske ministre tidligere på året - se eller gense dem HER
Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit Stenbak Hansen og Per Bach Laursen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune, forsøger at sætte de politiske udmeldinger fra Christiansborg ind i en nordjysk kontekst, og så gør de det klart, hvad de nordjyske kommuner ønsker sig af Folketinget.
Klar til første åbningsdag
TV2 Nord har tirsdag morgen fulgt det nyvalgte nordjyske folketingsmedlem Marie Bjerre fra Venstre.
Kom med Marie Bjerre på en rundtur på hendes nye arbejdsplads: