Nordjyske garder i top ti til DM

Der var gode placeringer til Brovst Pigegarden og Aalborg garden ved weekendens DM i Garder.

Pigegarden fra Brovst blev nummer syv ved DM i Garder, mens Aalborg Garden blev nummer ni.

DM i Garder blev afholdt i weekenden i Brøndby, og bestod af flere discipliner. Brovst pigegarden tog en anden plads i koncertdisciplinen Brass Band, og tambourmajoren Frederikke Lildal blev nummer fire. Det blev til en samlet syvende plads til Brovst pigegarden, der dermed er den bedste pigegarde i landet. Det er anden gang at Brovst pigegarden deltager, det skriver Brovst pigegarden på deres Facebook side.

Aalborg garden deltog også i år, og tog blandt andet en femteplads i bymarch, og landede på en samlet niende plads.

I alt deltog 36 deltagere i DM i Garder.


Seneste nyt

fra Nordjylland