Nordjyske ishockeyhold på semifinalekurs
Foto: TV2/Nord
Både AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks åbnede kvartfinalespillet med sejre på hjemmebane. Dermed har begge mandskaber allerede efter den første kamp mere end den ene skøjte i semifinalen.
I Frederikshavn var hjemmeholdet på knock outens rand i kampen mod Hvidovre. Gæsterne førte nemlig overraskende med hele 3-0 efter 20 minutters spil.
Frederikshavnerne viste høj moral, og leverede et flot come back.
Christian Nordentoft satte hjemmeholdet i gang, da han reducerede til 1-3 midt i 2. periode. Herefter fulgte yderligere fem White Hawks scoringer til sejr på 6-3.
I Aalborg havde AaB besøg af Rødovre. Også her blev det til hjemmesejr. AaB vandt kampen med 4-1.
Med sejrene har AaB og Frederikshavn hver fire point i deres kvartfinalepuljer efter den første kamp. Rødovre og Hvidovre har begge 0 point, og de to mandskaber skal besejre puljerne tophold Herning eller Sønderjyske samt for at true AaB og Frederikshavns plads i semifinalerne.