Nordjyske kommuner halter kraftigt bagefter med ligestilling

 Nordjyske kommuner halter kraftigt bagefter med ligestilling

I fire af de nordjyske kommuner er der slet ingen kvindelige chefer i toppen.

Hverken Morsø, Thisted, Mariagerfjord eller Læsø Kommune har kvinder ansat i topledelsen. På landsplan er 29 pct. af de kommunale og regionale topchefer kvinder.

I den anden ende af skalaen findes Jammerbugt og Frederikshavn Kommune, der begge har besat 40 procent af topstillingerne med kvinder.

- For at kunne levere offentlige ydelser af høj kvalitet er det vigtigt at indtænke køn og ligestilling i opgaveløsningen - ellers risikerer man en ineffektiv anvendelse af ressourcer og en fastfrysning af ulige forhold mellem kvinder og mænd, drenge og piger, siger Minister for Ligestilling, Karen Jespersen (V) i en pressemeddelelse.

Fordelingen af kvinder i topledelsen i Regionen og de nordjyske kommuner ser således ud:

Jammerbugt Kommune: 40 procent
Frederikshavn Kommune: 40 procent
Brønderslev Kommune: 29 procent
Vesthimmerlands Kommune: 18 procent
Region Nordjylland: 17 procent
Hjørring Kommune: 14 procent
Rebild Kommune: 14 procent
Aalborg Kommune: 13 procent
Morsø Kommune: 0 procent
Thisted Kommune: 0 procent
Mariagerfjord Kommune: 0 procent
Læsø Kommune: 0 procent


Seneste nyt

fra Nordjylland