Foto: TV2/Nord

Nordjyske landmænd får tocifret milliontilskud

Derer hentet ca. 20 mio. kr. hjem til de nordjyske landmænd.

Der er penge på vej til de nordjyske landmænd. Fødevareministeriets Miljøteknologiordning har netop afgjort, hvilke projekter, der får tilskud fra ordningen. 20 millioner kroner går til de nordjyske landmænd, der nu igangsætter forskellige projekter, som hver især har en miljø- og klimaeffekt. Blandt andet har LandboNord hentet 80 % af alle de tilskudskroner, der er givet til minivådområder.

Tilskuddene er i år gået til en blanding af mange forskellige teknologier. Der er mange gengangere, men også nye teknologier med mekanisk ukrudtsbekæmpelse som en af topscorerne.

- I år har konkurrencen om midlerne været ekstraordinær stor, så derfor har succes-raten i landmændenes ansøgninger været mindre end i de foregående år. Set i lyset af de mange ansøgere, der har været om buddet, er vi dog rigtig godt tilfredse med resultatet, fortæller miljøchef Allan K. Olesen.