Nordjyske lystbådhavne vælter i turister
Foto: Ivan Hansen
Ikke siden 1992 har Sæby Havn og de andre nordjyske lystbådehavne oplevet så stort et rykind af sejlere fra især Norge og Sverige som lige nu.
Især svenskere og nordmænd strømmer til Sæby Havn lige nu, hvor de ligger som sild i en tønde. Havnefogeden må tænkte langt tilbage for at finde et tilsvarende besøgstal på havnen.
- Sidst vi havde sådant et godt år, som i år, det var i '92, fortæller havnefoged Birger Isaksen fra Sæby Havn.
Ifølge de nyeste besøgstal, som er fra maj måned, har der været en enorm fremgang i de nordjyske lystbådhavne. Også markant flere end i resten af landet.
I maj måned overnattede 11.419 personer i de nordjyske lystbådhavne. Det er mere end dobbelt så mange som i maj sidste år. Gæsterne har lagt mærke til trængslen.
Der er jo mange, der ringer til langt ud på natten, for at spørge om vi ikke kan reservere en plads. Det kan vi ikke, vi er fuldt booket op
Birger Isaksen, havnefoged
- På Læsø oplevede vi, at der var mange flere både end sidste år. Men 2017 var jo også et dårligt år, lyder det fra Olle Einarsson, der kommer fra Sverige.
Sæby Havn er fyldt op, og ifølge havnefogeden så ringer nye lystsejlere helt tiden.
- Det er stressende. Der er jo mange, der ringer til langt ud på natten, for at spørge om vi ikke kan reservere en plads. Det kan vi ikke, vi er fuldt booket op, siger havnefogeden.
Også Midtjylland og Syddanmark har oplevet store stigninger i antallet af overnattende turister.
Overnatninger i lystbådhavne |
2017 |
2018 |
Forskel i % |
Region Nordjylland |
5678 |
11419 |
101,11% |
Region Midtjylland |
10134 |
15022 |
48,23 % |
Region Syddanmark |
32201 |
48217 |
49,74 % |
Region Sjælland |
10948 |
12151 |
10,99 % |
Region Hovedstaden |
12594 |
14826 |
17,72 % |