Nordjyske nederlag på isen

Både Frederikshavn og AaB skøjtede forgæves efter point i søndagens hjemmekampe.

AaB mistede endnu et skridt i kampen om at nå med i top 6 og slutspillet, da holdet tabte nøglekampen mod Esbjerg med 4-2.

Også Frederikshavn tabte. Sølvvinderne havde besøg af mestrene fra Herning, og selv om Frederikshavn spillede sig til mange chancer, så kneb det så meget med skarpheden foran mål, at Herning løb med alle tre point.

Mestrene vandt kampen med 4-1.

De to nordjyske hold er nummer 8 og 9 i ligaen. De har begge seks point op til Esbjerg, som i øjeblikket er nummer seks i ligaen. Netop AaB og Frederikshavn mødes på fredag, og taberen af den kamp kommer næppe direkte i slutspillet.


Seneste nyt

fra Nordjylland