To nordjyske virksomheder kan vinde Erhvervslivets Ridderkors
Dommerkomiteen bag Erhvervslivets Ridderkors har nu nomineret årets ni kandidater. En virksomhed fra Løgstør og en fra Brovst er blandt de nominerede. Prisen uddeles af H.K.H. Prins Joachim.
49 virksomheder og institutioner har i år indstillet sig til Netværksprisen, Erhvervslivets Ridderkors, for at gøre en bemærkelsesværdig social indsats. Dommerkomiteen bag prisen har nu bedømt indstillingerne og nomineret ni kandidater, heriblandt to nordjyske, til prisen.
Prisen bliver uddelt af H.K.H. Prins Joachim på Netværksdagen 2007, som i år er den 20. november.
Prisen bliver uddelt i tre kategorier. De nominerende er:
Virksomheder med under 100 ansatte:
o Malerfirma Helge & Michael Jørgensen, Brabrand
o Niebuhr Tandhjulsfabrik, Ikast
o Entreprenørvirksomhed Christiansen og Essenbæk, Glostrup
Virksomheder med over 100 ansatte:
o Jeld-Wen Danmark (producent af dørløsninger), Løgstør
o MidtVask, (sygehusvaskeri), Århus
o Creativ Company (salg af hobbyartikler), Holstebro
Særprisen:
o VirksomhedsNetværket, Kolding
o Stiftelsen Købmandsgården, Brovst
o Karlebo Bokseklub, Nivå-Kokkedal
Det er Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, der i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet står bag prisen, og som i år bliver uddelt for niende gang.