Nordmænd indtager Aalborg til EM
Foto: Jesper Lange
Hotellerne i Aalborg er tæt på udsolgte, når EM i håndbold rammer byen. Det norske landshold skal spille deres indledende kampe i Gigantium og det giver masser af norske gæster.
Normalt er januar måned ikke den bedste måned i Aalborg, når man ser på turismen. Men EM i håndbold betyder et massivt rykind i Aalborg midt i januar. En af de indledende runder spilles nemlig i Gigantium. Her deltager det norske landshold, og det trækker norske fans og et større norsk pressekorps til byen.
Dansk Håndbold Forbund skønner, at mellem 1500 og 1700 nordmænd har købt i billetpakke, der opfatter alle tre norske kampe i Aalborg. Det betyder masser af arbejde for de nordjyske hoteller.
- Det er virkelig rart, at det er lykkedes for os at få omsat vort værtsskab til klingende mønt, så byens hoteller og restauranter får glæde af det og vil mærke på omsætningen, at der er gæster i byen, udtaler Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (Soc.Dem.)
Borgmesteren håber, at nordmændene vil huske Aalborg, når EM i håndbold er ovre.
- Vi har Norge som et særligt fokus i forhold til turisme, og omtalen betyder i den sammenhæng også meget. Vi håber naturligvis på, at flere nordmænd fremover vil besøge os, siger Thomas Kastrup-Larsen.