Norge giver penge til Nordsøcentret
En omdiskuteret norsk overtagelse af forskningsfaciliteter på Nordsøcentret i Hirtshals for syv år siden, har vist sig at være en gevinst. Det skriver P4 Nordjylland.
Nordmænd er gavmilde
De norske myndigheder er nemlig langt mere gavmilde med støtten til fiskeri-forskning, fortæller seniorforsker Ulrik Jes Hansen, som på 25. år står for afprøvningen af fangst-redskaber i Nordsøcentrets berømte store prøvetank.
Midler til forskning
- Vi er kommet til et land, hvor fiskeri-teknologi accepteres som en disciplin, og dermed også har en plads, når der skal tildeles forsknings-midler til små og store projekter, siger forskeren til P4 Nordjylland.
Prøvetanken 25 år
Prøvetanken på Nordsøcentret fejrer 25 års jubilæum i år, og det sker med usædvanlig travlhed.
Lukket i England
Ud over opbakningen fra ejeren, det norske forskningsinstitut Sintef, nyder anlægget i Hirtshals godt af, at en tilsvarende facilitet i England er lukket.