Norges-færge sprang læk i Hirtshals
Beredskabet pumper i øjeblikket 30.000 liter vand ud pr. minut for at holde færgen flydende
Det norske rederis Kystlinks færge "Pride of Telemark" sparng i nat læk under indsejlingen til havnen i Hirtshals. Færgen strejjfede molen ved indsejlingen og fik en større flænge i venstre side. I forbindelse med påsejlingen gik al strømmen om bord, og færgen måtte derfor bugseres ind til Color Lines kaj i havnen i Hirtshals.
Tirsdag morgen sagde beredskabschef Knud B. Møller fra Hjørring til TV2/Nord, at man i øjeblikket pumper 30.000 liter vand ud af skibet pr. minut - og det er nok til, at man lige netop kan forhindre færgen i at synke til bunds i havnebassinet.
- Vi kan endnu ikke få en dykker ned for at undersøge skadens omfang, fordi dykkeren så vil risikere at blive suges fast i hullet i skroget, fordi der strømmer op mod 25.000 liter ind i skibet pr. imnut, siger beredskabschefen.
Han ankom til Hirtshals havn ved midnatstid og rekvirerede straks assistance fra beredskabet i Midtjylland, fordi man lokalt simpelthen ikke råder over den nødvendige pumpekapacitet.
Der ver 150 passagerere, 64 besætningsmedlemmer og op mod 60 lastbiler og flere personbiler på færgen, der sejlede fra Langesund i Norge til Hirtshals. Alle passagererne blev bragt sikkert i land og indkvarteret på hoteller, men alle køretøjer står stadig ombord på færgen.
Beredskabschef Knud B. Møller siger til TV2/Nord, at det er uvist hvornår færgen er tømt for vand, så køretøjerne kan komme i land. Men det kan meget vel vare hele dagen.