Ny aftale på plads: Nu er regeringens ulovlige instruks lovlig

Mandag aften har Regeringen indgået en aftale med sine støttepartier som nu gør det lovligt at slå alle mink i Danmark ned.

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om midlertidig forbud mod mink samt hjemmel for aflivning og tempobonus til de minkavlere, der afliver deres mink. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:

  • Midlertidigt forbud mod mink i 2021
  • Det bliver midlertidigt forbudt at holde mink frem til den 31. december 2021. I samme periode er det ikke muligt at transportere levende mink til og fra Danmark.
  • Aflivning af mink: Alle mink i besætninger skal aflives, også dem som ikke i forvejen er omfattet af restriktioner som følge af lov om hold af dyr.
  • Tempobonus: I tillæg til erstatningen for værdien af skindene og driftstabet udbetales en tempobonus på 30 kr. pr. mink til minkavlere, der har aflivet alle mink i besætningen senest den 19. november 2020. Herudover udbetales for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø kommuner, som har aflivet alle mink i deres besætninger senest den 12. november 2020, en yderligere bonus på 10 kr. pr. mink.

 

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland