Ny aftale sikrer 460 ekstra studiepladser til Nordjylland

I alt 5000 ekstra studiepladser fordeles i år og næste år over Danmark som følge af covid-19.

Et enigt folketing har torsdag vedtaget at sende 210 millioner kroner afsted mod landets uddannelsesinstitutioner til oprettelse af ekstra studiepladser.

I alt 5000 ekstra pladser skal pengene række til og meningen er, at sørge for, at de mange unge, der som følge af coronavirus søger mod uddannelserne fremfor mod et udlandsophold eller et sabbatår med fokus på at arbejde, ikke bliver afvist.

Det forventes, at samlet 10.000 flere unge end normalt vil søge ind på en uddannelse i 2020 som følge af covid-19 situationen.

Geografisk balanceret

Aftalen sender 165 millioner kroner afsted mod uddannelser, der indeholder gode muligheder for efterfølgende beskæftigelse - primært uddannelser inden for teknologi og IT samt uddannelser, der kan bidrage til at skabe vækst i den pressede økonomi som følge af covid-19.

Dertil kommer penge, der går målrettet mod at oprette 500 ekstra pladser på velfærdsuddannelserne.

Af en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fremhæver minister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det har været særligt vigtigt at prioritere uddannelserne uden for hovedstaden, og det er da også her, at 83,9 millioner bliver rettet hen.

- Uddannelse er en kæmpe gevinst for både samfundet og den enkelte, og vi skal forsøge at gribe alle de unge, der gerne vil have en studieplads i år og næste år. Men vi skal gøre det klogt, så de unge kan få job, når de er færdige, og vi skal have den rette balance på tværs af Danmark. Begge dele får vi med denne aftale, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

Læs også 460 ekstra studiepladser: - Det er godt for Nordjylland

460 pladser til Nordjylland

Lige over 10 procent af de 4500 ekstra pladser, der skal oprettes, bliver rettet mod de nordjyske uddannelsesinstitutioner Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN, der får mulighed for at tilbyde henholdsvis 370 og 90 ekstra studiepladser.

Her vækker nyheden glæde:

- Jeg synes, det er et fint stykke politisk håndværk, fordi man har prioriteret den gode geografiske balance og er opmærksomme på, at vi skal have et Danmark, der er i balance, siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.

Pladser på IT- og ingeniøruddannelser

Han skal nu, sammen med resten af organisationen, til at finde ud af, på hvilke uddannelser, man skal oprette flere pladser.

- Vi har uddannelser, vi ikke kan gøre det på, fordi det er politisk styret, hvor mange der skal uddannes, og så er der uddannelser, hvor ledigheden for nyuddannede er lidt højere end gennemsnittet, så der skal vi heller ikke til at skrue på knapperne, siger rektoren.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare uddanner til arbejdsløshed. Så vi skal åbne flere pladser på vores IT-uddannelser og nogle af ingeniøruddannelserne, fortæller Per Michael Johansen.

- Men for at vi kan det, skal vi ud og have fat i nogle dygtige forskere, så vi kan fastholde den høje faglighed, der er på uddannelserne, siger han videre.

90 pladser til UCN

Den anden store nordjyske uddannelsesinstitution Professionshøjskolen UCN får tildelt 4,1 millioner kroner til at oprette 90 nye studiepladser. Og også her er det de tekniske uddannelser som for eksempel bygningskonstruktør, automationsteknolog og finansøkonom, der får gavn af tilskuddet.

- I den her helt særlige situation vil vi gerne give unge, der vil i gang med en videregående uddannelse, endnu bedre chancer for at komme ind. Derfor har vi efter en henvendelse fra ministeren været i gang med at kigge på, om vi kan optage flere studerende på nogle af vores populære erhvervsrettede uddannelser, hvor der er lav ledighed og stor efterspørgsel fra erhvervslivet, og det ser umiddelbart lovende ud, udtaler Peter Møller Pedersen, der er uddannelsesdirektør på UCN for hvem det også har været vigtigt at kunne pege på uddannelser, der har en høj beskæftigelse hos nyuddannede:

- Der er ingen tvivl om, at uddannelse er en af nøglerne til at komme godt ud på den anden side efter corona-krisen, men vi har samtidig ingen interesse i at uddanne til arbejdsløshed. Det handler stadig om så vidt muligt at sikre en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel.