Ny bestyrelse valgt i Thor Vejgaard
Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)
I første omgang lykkedes det ikke at få valgt en bestyrelse, men på en ekstraordinær generalforsamling i går vendte heldet.
Ved gårsdagens ekstraordinære generalforsamling i Brydeklubben Thor Vejgaard, blev der valgt en bestyrelse.
Klubben fik en bestyrelse, efter man i første omgang måtte konstatere, at der ikke var folk nok til bestyrelsen. Siden har der været skabt opmærksomhed omkring problemet, sådan at brydeklubben Thor Vejgaard nu stolt kan præsentere en ny bestyrelse, bestående af både gamle og nye folk - og folk med forskellige kompetencer.
Den første store opgave bliver at arrangere et jubilæumsarrangement i anledning af klubbens 95-års fødselsdag 9. april 2011.