2. divisionsklubben Thisted FC har onsdag ansat Jan Østergaard som cheftræner fra den 1. juli.
Jan Østergaard har tidligere været ansat som førsteholdstræner i klubben, og det har ifølge klubbens direktør givet et meget positivt indtryk.
Samtidig er kontrakten som assistenttræner med Peter Christensen forlænget.
- Klubben er meget tilfreds med dette stærke træner-team, som vi forventer fortsat kan udvikle det unge hold, og blande sig i toppen af 2. division, siger direktør Hans Egon Olesen i en pressemeddelelse.
Jan har tidligere været træner i bl.a. Viborg, Hobro og Skovbakken.
Thisted indleder træningen til den nye sæson mandag den 18. juli.