Ny fysisk træner i Aalborg

Morten Randers Thomsen er ansat som fysisk træner på fuld tid i AaB.

AaB har netop ansat Morten Randers Thomsen som ny fysisk træner. Det skriver aabsport.dk

Morten Randers Thomsen er oprindeligt fra Aalborg, men kommer fra en stilling som fysisk træner i Lyngby Boldklub samt fra en stilling som leder af testcenteret for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Den fysiske træner udfører blandt andet rådgivning i forhold til træning, test og målinger, og formilder viden til fodboldspillerne og trænerne i Aab.

- Vi tror på, at vi kan hente nogle procenter på den fysiske del, og derfor er vi meget glade for at have lavet en aftale med en kapacitet på området som Morten Randers Thomsen, siger Allan Gaarde

Morten Randers Thomsen afløser den nuværende fysiske træner i AaB Ashley Tootle.

- Jeg vil gerne takke Ashley Tootle for dedikeret og kompetent arbejde igennem mange år i AaB. Ashley var også til det sidste med i opløbet om fuldtidsstillingen, men vi valgte i sidste ende at søge ny inspiration, siger AaB's sportsdirektør Allan Gaarde til aabsport.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland